Betingelser for leje abonnement
1.0 Lejeaftale og betaling
- Leje abonnementet træder i kraft på datoen for bestilling, af de(t) lejede produkt(er), og fortsætter uafbrudt indtil aftalens opsigelse. Der bliver opkrævet en fast månedlig pris, som fortsætter løbende, indtil abonnementet opsiges.
- Lejer er forpligtet til at opdatere sine oplysninger i lejeportalen på hjemmesiden, hvis der sker ændringer i betalingskort, adresse, telefonnummer eller email.
- Den første betaling foretages ved bestilling af lejeproduktet, hvorefter opkrævningen fornyes en måned efter. For eksempel, hvis abonnementet indgås d. 3, så vil de fremadrettede opkrævninger finde sted d. 3 i hver måned.
- Den løbende månedlige betaling opkræves for hele abonnementsperiodens varighed, og anses som en forudbetaling. Det er ikke muligt at forkorte en påbegyndt abonnementsperiode. Hvis abonnementet opsiges, og produktet returneres før udløbet af den gældende abonnementsperiode, refunderes beløbet ikke for de resterende dage.
- En lejer må ikke videregive eller videreudleje produkter.
2.0 Lejers forpligtigelser
- Lejer er forpligtiget til at behandle de(t) lejede produkt(er) med omhu og give os øjeblikkelig besked på kontakt@zleepii.dk, såfremt eventuelle defekter eller skader opstår.
- Zleepii informerer om, at det lejede kan være brugt udstyr. Zleepii garanterer, at det lejede er fri for defekter eller mangler. Alle udlånte produkter gennemgår en kvalitetstest, og sikrer at det fungerer som forventet.
- Hvis det lejede produkt viser sig at have defekter eller mangler ved levering, eller udvikler defekter i løbet af lejeperioden, vil Zleepii erstatte produktet, når lejer sender en e-mail til kontakt@zleepii.dk. Vi vurderer standen og årsagen til defekten. Hvis det vurderes, at lejer er uden væsentlig skyld i defekten, vil Zleepii dække omkostningerne forbundet ved ombytning eller udbedring.
- Købelovens mangelsregler gælder ikke for abonnementer.
- Lejer har ansvaret for omhyggeligt at håndtere og passe på produktet. Risikoen for varen bæres af lejer fra modtagelse og indtil tilbagelevering.
- Det lejede produkt skal vedligeholdes i en sådan grad, at det returneres i funktionsdygtig stand og uden væsentlig forringelse af tilstanden, som kan betragtes som misligholdelse i lejeperioden. Lejer må kun bruge produktet i overensstemmelse med eventuelle vejledninger og instruktioner, der følger med. Produkterne må ikke udsættes for væsker som vand eller andre væsker, og skal beskyttes mod faktorer som tobaksrøg for at bevare sin oprindelige tilstand. Dette gælder dog ikke for vask af slyngevuggen (uden kapokmadras) i tilfælde af uheld, hvilket skal udføres ved håndvask ved 30 grader med uparfumeret sæbe.
- På grund af produktets karakter og kategori, kan normal slitage og almindelige brugsspor forventes at opstå i løbet af lejeperioden, såsom savl, opkast eller lækage fra en utæt ble. Zleepii tager højde for sådanne brugsspor ved returnering. Almindelig slitage og brugsspor, der er resultatet af normal brug, dækkes af Zleepii, og lejer holdes derfor ikke ansvarlig herfor.
3.0 Opsigelse & Returnering
- Ønsker du at opsige dit leje-abonnement, skal du sende os en mail på kontakt@zleepii.dk, hvor du oplyser os dit ordrenummer og med information omkring, at du ønsker at stoppe din leje.
- Din leje stopper først, når vi har modtaget det lejede produkt. Det vil sige, hvis du f.eks. opkræves for næste periode den 3. i måneden, og vi først modtager varen efter den pågældende dato, betaler du for en ekstra måned.
- Ved opsigelse er det dit ansvar at returnere det produktet til Zleepii uden mangler. Opsigelsen anses først for fuldført, når vi har modtaget det lejede. Du vil være ansvarlig for eventuelle ekstra omkostninger ved returnering. Zleepii forbeholder sig retten til at opkræve ekstra betaling for manglende tilbehør, eller forringelse af produktets værdi udover forventet almindeligt slid.
- Produkterne skal returneres i original emballage.
- Returomkostninger afholdes af lejer iht. det pågældende lejeprodukts totalvægt som anvist under produktsiden.
- Produkterne skal returneres med omdeling til:
Zleepii ApS
Engen 5
6000 Kolding - Husk at udfylde og vedlægge returseddel i pakken. Denne kan findes nederst på siden "returformular".
4.0 Fortrydelsesret
- Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret.
- Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du har foretaget købet. I dette tilfælde, hvor du lejer et produkt, anses lejeaftalen for at være benyttet indtil fortrydelsen. Fristen indebærer, at du har 14 dage fra lejen til at give os besked om, at du vil fortryde. Du kan bedes sende en mail på kontakt@zleepii.dk.
- Når du benytter din fortrydelsesret, vil det tilbagebetalte beløb svare til den resterende del af abonnementsaftalen efter meddelelse om brug af fortrydelsesretten, da aftalen anses for at være delvist benyttet op til fortrydelsen.
5.0 Skade og tab
- Hvis det lejede produkt lider skade eller går tabt som følge af en handling begået af lejeren, er lejeren ansvarlig for at erstatte produktet. Erstatningsbeløbet vil være baseret på den aktuelle udsalgspris for produktet på tidspunktet for skaden eller tabet.
- Lejeren skal straks underrette Zleepii om enhver skade, defekt eller tab af det lejede produkt, og samarbejde fuldt ud med Zleepii for at håndtere situationen i overensstemmelse med gældende vilkår og betingelser.
6.0 Misligholdelse
- Hvis lejeren ikke overholder betingelserne i aftalen, herunder ikke betaler lejen rettidigt eller på anden måde misligholder aftalen eller det lejede produkt, har Zleepii ret til at ophæve aftalen med blot én dags varsel. Hvis der er lejet flere separate produkter, kan Zleepii ophæve lejeaftalen for alle produkter, uanset om misligholdelsen vedrører ét eller flere af produkterne.
- Ved ophævelse på grund af misligholdelse påligger det lejeren at returnere det lejede og alt tilhørende udstyr. Hvis det lejede ikke er sendt retur inden for 5 dage efter lejeperiodens afslutning, kan Zleepii betragte det lejede som tabt. Lejeren vil blive opkrævet erstatning svarende til udsalgsprisen for det tabte produkt plus et administrationsgebyr svarende til én måneds leje.
- Hvis lejeren undlader at betale leje eller undlader at returnere Zleepiis produkter, vil Zleepii forsøge at etablere kontakt med lejeren via telefon. Hvis der efter kontaktforsøg via telefon ikke opnås kontakt med lejeren, vil Zleepii indlede inkassoprocessen for at inddrive gælden.
7.0 Køb af lejede produkter
- Det er muligt at købe den vare, som man allerede lejer og fratrække allerede betalt leje fra originalprisen. Dette tager vi et administrationsgebyr på 100 kr. for. Har du betalt leje, der overstiger prisen på produktet er det udelukkende administrationsgebyret, som du skal betale. Det er ikke muligt at få penge tilbage selvom den betalte leje overstiger købsprisen.
- Send en mail til kontakt@zleepii.dk, hvis du ønsker at købe dit lejede produkt.