Ofte Stillede Spørgsmål
FAQ om hængevugger / slyngevugger
Hvad er en slyngevugge?
En slyngevugge er kendetegnet ved, at den er lavet af stof. Den kan have en madras i bunden af slyngen, men den har ikke en fast bund.
Slyngevuggen er rigtig god til brug i løbet af dagen, hvor du har baby under opsyn. Den kan bruges som et alternativ til kravlegården og til små powernaps.
Hvor ofte må mit barn ligge i slyngevugge?
Der findes ikke retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om, hvor ofte din baby må bruge slyngevuggen. Alle børn er nemlig forskellige og nogle kan bruge den hele tiden.
Er du i tvivl om, hvor meget du skal bruge slyngevuggen, så tag en snak med din sundhedsplejerske.
Kan min baby sove i slyngevugge hele natten?
Der er ikke noget galt i, at din baby sover længe i slyngevuggen. Men den bør ikke erstatte barnets seng, da barnet også har brug for at sove på en fast og flad madras.
Under alle omstændigheder anbefaler vi at holde øje med din baby, når barnet sover i slyngevuggen – hvis ikke barnet er stort nok til at vende sig selv. Når din baby ligger i slyngevuggen er det vigtigt, at hagen ikke bliver presset ned mod brystet.
Tag en snak med din sundhedsplejerske, som er uddannet til tage stillig til særligt jeres situation.
Må slyngevuggen bruges til nyfødte?
Ja, det må den gerne. Men sørg altid for, at du kan holde barnet under opsyn, når den nyfødte ligger i Slyngevuggen.
Er en slyngevugge farlig?
Nej, slyngevuggen er ikke farlig. Men ligesom med så mange andre ting, så er det en rigtig god idé at være ekstra opmærksom på om din slyngevugge lever op til Sikkerhedsstyrelsens anbefalinger:
- Sørg for, at du kun bruger egnede ophæng til vuggen. Slyngevuggens ophæng må ikke ‘skalle af’ på grund af slitage.
- Vælg kun kroge med en ekstra gummibelægning, således at metalflader ikke ‘kører’ på hinanden.
- Sørg for at kontrollere ophæng og metaldele jævnligt. Kig efter om du får metalstøv på fingeren, når du rører ved metallet.
Hos Zleepii er alle vores Slyngevugger sikret ved hjælp af en indvendig plast/gummibelægning i slyngevuggens O-ring.
Vores trækfjedre har krympeflex i både top og bund.
Hvor længe kan baby sove i slyngevugge?
Der findes ikke en klar tidsbegrænsing fra hverken Sikkerhedsstyrelsen eller Sundhedsstyrelsen. Men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet kan bevæge hovedet fra side til side i slyngevuggen.
Dette er nødvendig, hvis barnet skal gylpe. Derudover skal barnet ikke have det for varmt under søvnen. Sørg for, at kontrollere varmen i vuggen ved barnet.
Hos Zleepii opfordrer vi altid til at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Kan man sætte motor på Zleepii slyngevugge?
Ja, det kan du. Det er faktisk en rigtig god idé, hvis du vil have to hænder fri til at lave alt det andet der hører uløseligt sammen med en lille baby.
En vuggemotor vugger blidt dit barn op og ned. Du kan selv styre hastigheden, så bevægelserne passer præcis til dit barn. Se vores vuggemotor her.
Kan slyngevuggen afgive metalsplinter?
Sikkerhedsstyrelsen har skrevet en artikel, hvor de fortæller, at nogle børn har fået metalsplinter i øjnene, mens de lå i en sansegynge eller slyngevugge. Splinterne er opstået ved friktion på de steder, hvor metal møder metal.
Hos Zleepii har vi ikke haft ét eneste tilfælde af metalsplinter.
Alle produkter fra Zleepii har altid levet op til gældende lovkrav og restriktioner.
Alle vores Slyngevugger er sikret imod metalstøv og metalspåner ved hjælp af indvendig plast/gummibelægning i slyngevuggens O-ring. Vores trækfjedre har krympeflex i både top og bund.
Alle vores metaldele herunder vores karabinhager samt Multifjeder er lavet i den bedste kvalitet (rustfrit stål af marin kvalitet), og vores sikkerhedswire er gummibelagt.
Bliver det en dårlig vane at barnet bliver vugget?
Hvordan hænges slyngevuggen op?
Slyngevuggen fra Zleepii kan hænges op i en krog i loftet, ved at sætte et dørbeslag i en dørkarm eller ved, at bruge vores Vuggestativ.
Vuggetstativet er en fordel, hvis du har brug for, at placere vuggen flere forskellige steder.
Hvorfor bruge en slyngevugge?
Når din baby bevæger sig i en slyngevugge, kommer der en blid reaktion, der gør barnet bevidst om sin egen krop.
Bevægelserne sætter gang i sanserne, så dit barn udvikler motoriske evner og balance allerede fra spæd. Slyngevuggen stimulerer hermed dit barns udvikling og sanser fra de er helt små.
Hvornår skal man bruge afstiver i slyngevugge?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at et lille barn helst skal sove på ryggen og anbefalingen er tydelig med, at babyens hovede skal kunne dreje skiftevis til venstre og højre side.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet kan dreje hovedet, hvis det for eksempel skal gylpe. Samtidigt kan en relativ fast bund give luft til barnet, så det ikke bliver for varmt.
Med en afstiverbund kan du sikre, at barnet ligger fladt i slyngevuggen, som sundhedsstyrelsen anbefaler.
Er en slyngevugge ergonomisk?
Slyngevuggen fra Zleepii er udformet ergonomisk, så den er særligt god til at passe på og berolige din baby. Udformningen gør, at der er mindst muligt pres på barnets haleben og især bagsiden af hovedet. Med slyngevuggen mindsker du risikoen for et fladt baghovede, fordi slyngevuggen former sig efter hovedet.
Slyngevuggen er fantastisk, hvis dit barn har svært ved at falde i søvn. Vores Slyngevugge er formet ergonomisk og fordeler barnets vægt jævnt og giver ryggen en sund og buet form.
Jordemødre og terapeuter anbefaler slyngevuggen til babyer, der lider af kolik eller babyer der har svært ved at finde ro.
FAQ om vuggemotor
Er Zleepiis vuggemotor testet i Danmark?
Ja. Zleepiis vuggemotor er testet i Danmark og CE-mærket. Den har en brudstyrke på over 100 kg, hvilket vil sige at krogen i motoren først går fra hinanden ved en belastning på mere end 100 kg. Den er gennemtestet med henholdsvis 5 kg, 10 kg, 15 kg og 20 kg.
Hvor længe kan mit barn bruge vuggemotoren?
Vuggemotoren kan anvendes op til 25 kg.
Du skal være opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne vedrørende anvendelsen af den pågældende slyngevugge. Du skal være opmærksom på, at dit barn kan sætte sig op i slyngevuggen, når det bliver større.
Hvordan virker Zleepiis vuggemotor?
Zleepii vuggemotoren vugger automatisk dit barn i slyngevuggen. Motoren sørger for, at slyngevuggen bevæger sig i et fast tempo og at dit barn ikke vågner, så snart at rytmen brydes eller vuggen står stille.
Vuggemotoren bevæger slyngevuggen i en op- og nedadgående bevægelser, der imiterer tiden fra moderens mave og derfor virker beroligende på dit barn.
Kan vuggemotoren bruges til nyfødte?
Ja, vuggemotoren kan sagtens anvendes til nyfødte. Du skal blot sørge for, at bruge Zleepiis speciallavede fjedre. Disse medfølger.
Skal jeg holde opsyn med barnet?
Ja. Det er altid en god idé, at være i nærheden, når din baby ligger i vuggen og motoren er i gang.
Hvilken fjeder skal jeg bruge til min vuggemotor?
Fjedre har forskellige vandringer og blødhed – og derfor virker fjedrene til forskellige vægtklasser. Hos Zleepii tilbyder vi to forskellige fjedertyper, som er tilpasset forskellige vægtklasser:
Multifjeder: 4-25 kg.
Trækfjeder Junior: 8-15 kg.